Hvad siger kunderne?

“Torben har evnen til at ramme målgruppen både i forhold til den musik, de er vokset op med, samt i forhold til deres udviklingstrin. Torben formår at få den enkelte beboer til at være en del af det musikalske fællesskab mens han spiller. Torben vælger musik ud fra, hvad der optager den enkelte borger og på den måde følger deres spor. Jeg kan varmt anbefale andre, at bruge Torben til at anvende musikken, som en del af det pædagogiske værktøj". Henrik Nielsen, pædagog Sødisbakke”

"Torben er meget vellidt blandt borgerne her på bostedet. Han giver borgerne meningsfulde oplevelser gennem musikken, som sætter sine positive spor lang tid frem og er en glimrende aktivitet i takt med at borgerne finder ro og sætter noget andet i stedet for f.eks. angstproblematikker". - Jørn Rod Jensen, tilbudsleder Bostedet Hadsund

"Jeg bor på Bostedet Hadsund, hvor Torben underviser. Jeg er ikke en del af det arbejdende folk og har stor gavn af aktiviteter der er på stedet. Hver onsdag brygger vi en kande og synger og spiller. Musik med Torben styrker mit selvværd og hjælper til at jeg får kontinuitet. Tak". - Heidi, beboer på Bostedet Hadsund

”Torben er hovedkraften i vores band, Landlyst Band. Han har på forunderlig vis formået at få alle samlet i et band på trods af handicaps. Han formår at se evnen hos den enkelte - at de føler at de kan noget og betyder noget”. - Poul Bo Nielsen, forstander Fonden Landlyst 

"På Sødisbakke - et specialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud for voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, havde vi den fornøjelse at opleve koncert med brugerbandet ”Landlyst Band”. Det er her tydeligt, at Torben formår at inddrage den enkeltes musikalske ressourcer i et velfungerende samspil. Koncerten var veltilrettelagt og velforberedt, så det er klart for hver borger hvad deres rolle var og glæden/stoltheden var stor ved den applaus de modtog for deres indsats. Torben tilpassede rammerne til hver enkeltes fysiske og kognitive funktioner.  Brugerbandet giver mulighed for at træne socialisering, fokuseret opmærksomhed, hukommelse, motorik og stemme samt er en platform for finde sit personlige udtryk. Beboerne på Sødisbakke havde en positive oplevelse med musik, dans og hyggelig stemning. Vi glæder os til at gense ” Landlyst Band" på Sødisbakke". Inge Klejs Rasmussen, Kulturskaber og Anne Mikkelsen, musikterapeut.